Danmarks ældste motel ligger i Albertslund, nærmere betegnet på Roskildevej. Det blev skabt på et stort stykke landbrugsjord i 1955 af amerikanske Sallie Zimmerhackel i samarbejde med danske Oscar Wittrup.
Udover motellet blev det også til en snackbar med hendes navn som titel – for Sallie, som var udstationeret på amerikanske ambassader i Europa, ønskede – af hensyn til sine to børn, Sandra og "Skip", at få en mere stabil periode i stedet for at skulle videre rundt i Europa. Over 70 år efter er det stadig de amerikanske traditioner, der præger både produktion af burgere, milkshakes og andre kendte retter. Alt lavet fra bunden af råvarer fra lokale producenter.
I to udsendelser får vi historien om de mange år, hvor stedet stadig holder på traditionerne, trods udfordringer undervejs, ikke mindst under pandemien. Sallie’s Restaurant & Snack Bar er i stadig udvikling med gæster fra tre generationer, og vi møder de to ejere Henrik og Claus Hansen, der fortæller historien om de 70 års udvikling og fremtid, og som gæster til 70-års jubilæet møder vi desuden søn og datter af Sallie, som fortæller om deres oplevelser af at komme tilbage til stedet, hvor de var og arbejdede som unge. Herudover taler vi med ansatte og gæster, og hører om deres valg af den originale amerikanske burgerrestaurant på Roskildevej.
Se et spot for programmet her:


