I denne udgave af ”I vikingernes land” er dk4s Frantz Howitz taget til Lindholm Høje lige nord for Limfjorden nær Nørre Sundby. Her får man et enestående indblik i begravelsesformer gennem mere end 600 år og om dagligliv i en typisk vikingelandsby.
Lindholm Høje er det eneste sted i Danmark, hvor en stor begravelsesplads med stensætninger er bevaret. Det skyldes, at sandflugt har dækket hele området over flere omgange allerede fra den sene jernalder og senest i slutningen af 1000-årene. Det har været uheldsvangert for de bebyggelser, der har ligget i tilknytning til begravelsespladsen, men et kæmpe held for arkæologerne – og de mange tusinde arkæologiinteresserede, der hvert år besøger Lindholm Høje og det tilhørende lille museum. Man regner med, at der har været mange lignende begravelsespladser med stensætninger rundt om i Danmark, men op gennem middelalderen er stenene blevet fjernet og benyttet til andre formål, og jorden inddraget som landbrugsområder.
Specielt de flotte skibssætninger fra vikingetiden påkalder sig stor opmærksomhed. De symboliserer de skibe, der skulle sejle den afdøde over til dødsriget. Der har boet mange mennesker i landsbyerne ved Lindholm Høje, men det var udelukkende de højtstående, der fik et gravmonument.
Rundt om på Lindholm Høje er der fundet stolpehuller. De angiver de gårdsbygninger, der har været bygget ovenpå sandet, efter at det har dækket de gamle jernaldergrave. De mange tingfund, der er udstillet på Lindholm Høje Museet, fortæller om et virksomt liv med landbrug og produktion, og gravgaverne viser, at det ikke har været et højstatusområde, men bestemt heller ikke fattigt.

Det er museumsinspektør Elisabeth Kofod Carlsen fra Lindholm Høje Museet, Nordjyllands Historiske Museum, der viser rundt på de historiske locations, der er hendes speciale. Hertil hører også vikingeborgen Fyrkat.
Fyrkat er én af de ringborge, der formodes at være opført under kong Harald Blåtand omkring årene 981/82. Den er, som de øvrige ringborge, anlagt strategisk, så man har kunnet sejle op til den fra Mariager Fjord, og den har været let at forsvare. Alligevel har borgen kun fungeret få år, men der er fundet mange efterladenskaber efter et levet liv med mange forskellige gøremål.

Vølvens genstande er ikke nordisk produceret, så måske har hun været omrejsende. Hendes tilstedeværelse i Fyrkat fortæller os, at nok har Harald gjort danerne kristne, men den gamle religion og dyrkelsen af naturens kræfter og mystik har man ikke lagt på hylden. Ellers ville vølven ikke have fået en højstatusbegravelse.
I den sidste del af ”I vikingernes land” behandles den mest kendte og bedst bevarede af ringborgene Trelleborg.
